Superbrugerens identitet afsløret - Det var AJ Green!

Superbrugerens identitet afsløret - Det var AJ Green!

Hans navn har tidligere været nævnt i forbindelse med sagen, men nu giver pokerhajen Mark Seif ham dødsstødet. I et større videointerview nævner hajen direkte AJ Green i forbindelse med svindlen, og Seif taler med en vis tyngde, da han er tilknyttet Absolute Poker. Det er således første gang en person med direkte relation til pokersitet sætter navn på skurken, og derfor virker oplysningerne umiddelbart meget troværdige.

Mark Seif har selv mødt AJ Green, der er Absolute Pokers forhenværende operationelle chef, i Costa Rica, og han husker ham som en glad, langhåret fyr med hang til fester.
"Men på intet tidspunkt snakkede han om, at han kunne se hole cards", siger Mark Seif i videointerviewet.

Mark er også selv blevet anklaget for at være en af bagmændene, men det afviser han på det kraftigste.
"Jeg har intet med denne sag at gøre!", siger den dobbelte bracelet-vinder.

Se hele interviewet her.

asd