Søndag aften blev den fjerde og sidste plads på Team Ace/PkerSaints besat og efter en spændende Sit&Go blandt de tidligere heat vindere kunne Lars Damgaard fra Næstved glæde sig over, at han endnu en gang trak det længste strå i en Ace-turnering.
Sidste år vandt Lars nemlig et sæde til WSOP i Las Vegas igennem Ace.
"Jeg glæder mig til at stille op fro Team Ace. Og I kan godt begynde at lune flæskestegen og sætte snapsen på køl til julefrokosten," siger Lars Damgaard.
Sammen med diedam3, nightfox1 og TLars1111 skal Lars Damgaard nu stille op i den eftertragtede Team Ace/PokerSaints-trøje til tre turneringer i indenfor de næste par måneder. Den af de fire, der klarer sig bedst kommer en tur til Irish Open i Dublin i marts måned.
Sammen med Poksersaints planlægger vi i denne uge programmet (samt julefrokosten) for de fire spillere.
Gammel kending på Team Ace
Acemag.dk