Omkring klokken 16 sluttede EPT'en i Baden for den sidste dansker, Dennis Hansen. Dennis havnede all in før floppet, og det hele var helt perfekt. Dennis gemte på KK, mens modstanderen havde JJ. Potten var på mere end 100.000, og hvis Dennis kunne undgå et slemt beat, ville det hele se rigtigt, rigtigt godt ud for ham.
Men poker, poker, poker. Det satans spil.
Flop: 7-10-J.
Ingen hjælp herfra. Exit Dennis Hansen.
Og det var en meget, meget skuffet dygtig dansk pokerspiller, vi talte med efterfølgende.
"Det er så typisk. Pis! Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, hvor godt det havde set ud for mig, hvis jeg bare havde vundet den pot. Sådan et møg-beat på sådan et MØG-tidspunkt," sagde Dennis.
Danmark stillede op med 25 spillere, og var dermed den nation med næstflest deltagere - kun overgået af Tyskland. Men ikke en eneste dansker nåede i pengene.
Baden blows!