Morten 'Pokergirl' Erlandsen har længe haft det svært i live turneringer, men i weekendens 5. afdeling i Nordic Series of Poker på Casino Marienlyst vendte bøtten. Morten fik en tredje plads og den levende online legende fik lidt live-penge ud af anstrengelserne. 34.480 kroner for at være helt præcis.
Morten ”Pokergirl” Erlandsen spiller rigtig godt på dag 1 og får kontrol over sit bord og arbejder en fornuftig stack op, hvilket tydeligt gav ham stor respekt ved bordet. Da dag 1 slutter, er Erlandsen klar til dag 2 dog er hans stack blevet lidt mindre i de sidste par timer.
En yderst veloplagt Pokergirl får dog efter en times spil på dag 2 doblet sin stack op og så er finalebordet i hus.
Erlandsen spiller finalebordet med stor rutine og dygtighed og burde faktisk have løbet med sejren, men et par bad beats på vigtige tidspunkter gør at han man tage til takke med en 3. plads og en præmiecheck på 34.480 DKK
Vinder af den 5. afdeling af NSOP blev unge Philip Jacobsen der kunne tage hjem med 110.880 DKK ekstra på bankbogen. Toer blev Jacob Højmark der vandt 66.528 DKK.
Morten ”Pokergirl” Erlandsen udtalte efter sin 3. plads ”Jeg er godt tilfreds med min 3. plads i en så stærk turnering som NSOP efterhånden er blevet. Jeg syntes jeg fik spillet noget godt poker her i weekenden, og jeg tror nu endnu mere på at jeg kan levere et stort live resultat i 2007/2008 sæsonen”
Slutresultat fra finalebordet i 5. afdeling af NSOP
1. Philip Jacobsen
2. Jacob Højmark
3. Morten Erlandsen
4. Morten Sembach
5. Henrik Kure
6. Keld Volquardsen
7. Martin Monrad
8. Jesper Jensen
9. Rabih Beainy
10. Dennis Klein