Pokerklanen vinder DM i holdpoker

Ordrup Pokerklub dannede i weekenden rammen om DM for holdpoker. Fire hold havde kvalificeret sig til finalen, og det blev "Pokerklanen" fra Hedehusene, der trak sig sejrrigt ud af turneringen. På de efterfølgende pladser kom "Hvad pokkers?!" (Aalborg), "Poker SUCKS" (Herning) og "Århus Gunnarz" (Århus), oplyser Dansk Pokerforbund. Der var 25.000 kr. i førstepræmie til "Pokerklanen".

Turneringen har i alt haft deltagelse af 592 spillere fordelt på 90 hold. De indledende runder har været afviklet over en 12 ugers periode i foråret. Først 9 ugers gruppespil hvor 90 hold blev reduceret til 32 i Sit&Gos. Herefter blev der spillet efter cup-modellen, som bestod af Sit&Gos og heads-up matcher, som skar feltet ned til fire hold.
asd