Poker på skoleskemaet

Poker på skoleskemaet

Skolelektioner i poker. Det, der nok lyder som en drøm for mange, bliver nu en realitet i Sverige. Det er en højskole i Borås, der fra starten af det nye år udbyder kursus i spilteori og poker.

Målet er dog ikke som sådan at gøre eleverne til bedre pokerspillere. Hensigten er i højere grad at bruge pokeren til at gøre matematik lettere forståelig.
"Vi anvender pokeren for at gøre kurset interessant og populært. Spillet er brugbart, fordi det er så komplex," siger Ulf Johansson, der er lærer på skolen, til Borås Tidende.

De studerende skal altså ikke forvente at få håndfaste råd om specifikke spilsituationer. Til gengæld kan de se frem til løftede pegefingre. Underviserne vil nemlig pointere over for eleverne, at man kan risikere at tabe store summer på spillet.

asd