PokerStars indlemmer yderligere fire spillere i det allerede store team. Det drejer sig om italienske Dario Minieri, canadiske Tuan Lam, sydafrikaneren Raymond Rahme og Hevad Khan fra USA. De tre sidstnævnte gjorde sig særdeles godt bemærket ved sommerens WSOP Main Event, hvor de alle spillede sig frem til finalebordet og hentede placeringer som henholdsvis to, tre og seks.
"Alle fire besidder talent, proffessionalisme og den rette konkurrencementalitet, som er PokerStars' dyder," udtaler et andet medlem af teamet, Joe Hachem, i en pressemeddelelse.
PokerStars tæller i forvejen prominenete navne som Daniel Negreanu, Barry Greenstein, Greg Raymer og Chris "Moneymaker".
PokerStars får WSOP profiler i stalden
Acemag.dk