Bølgerne har knap nok lagt sig ovenpå Sander Lylloffs EPT-sejr lørdag aften, før vi nu kan berette om endnu en dansk triumf i Barcelona.
Den danske komet, Søren Kongsgaard, vandt i nat side-eventen ved EPT'en i den katalanske hovedstad.
Ved et meget tight-spillende finalebord havde Kongen stor succes med sin aggressive stil.
Den unge dansker, der måtte lade livet på dag 2 i main eventen, kan udover æren hæve 102.700 euro for anstrengelserne i turneringen, der havde et buy-in på 1.000 euro.
Vi forsøger naturligvis at indhente en reaktion fra Søren Kongsgaard på mobilen fra det spanske.
Ace tager endnu engang hatten af - stort tillykke til Kongsgaard.
Ny dansk triumf - Kongsgaard vinder lille EPT
Acemag.dk