Efter lang tids EPT-tørke er det store omrejsende pokershow endelig tilbage på de støvede europæiske landeveje. Sæsonpremieren er i dag i Barcelona, Spanien, hvor 490 spillere indtil videre har lagt €8.000 for at deltage i festlighederne, der starter klokken 17.00 og slutter fem dage senere.
"Olé!"
Den officielle deltagerliste er vanen tro forsinket, men vi ved, at turneringen vrimler med store stjerner fra det store udland, men også en del af hjemlandets stolte tinsoldater vil være bænket ved bordene.
Vi kender i skrivende stund ikke det samlede antal af danskere, der stiller til start i den katalanske hovedstad. Men Mads Andersen, Gus Hansen, Martin Wendt, Theo Jørgensen, og derudover ved vi, at Stefan Raffay, Jannick 'Bajawa' Wrang og Dennis 'Dazzy' Plejdrup har kvallet sig til turneringen.
Turneringen kører frem til på lørdag, og Acemag følger naturligvis udviklingen og opdaterer dag for dag.