Kanal 5's populære poker-producer og studievært, Jacob Juhl, skifter til den nye danske spilleportal - WauwGaming.
Efter tre sæsoner med populær og provokerende Poker på Kanal 5 går kanalens studievært nu nye veje.
"Jeg har fået et tilbud fra et nyt dansk finansieret selskab, som jeg ikke kunne sige nej til", siger Jacob Juhl, der sammen med sin tvillingebror, Jeppe, har glædet og forarget kanalens pokerseere i nogle år.
Jacob Juhl skal være talsmand for Wauw Gaming, en helt nyåbnet Internet portal, der primært udbyder bookmaking, men også har poker, casino og fodboldspillet Last Soccer Standing i porteføljen.
"Jeppe er gået tilbage som chef for Robinson Ekspedition nr. 5268 hos TV3, og jeg synes pokeren skulle inkludere ham. Desuden kunne jeg ikke sige nej tak til muligheden for at kunne præge det kommende ikke-monopoliserede entertainment udbud i Danmark, men det har været nogle fantastiske år hos SBS," påpeger Jacob.
Jacob Juhl har bl.a. været journalist på Ekstra Bladet, siddet i Folketingets presseloge, været udenrigskorrespondent i New York, tv-vært på DR2, TvDanmark og Kanal 5, samt partner og direktør i et stort pr-bureau.
"Ja, det er noget af et spring det her, men i mine øjne er industrien udsat for en juridisk hetz fra især monopolets side, der er nærmest uden sidestykke. Danske Spil opfører sig som et lille barn, der ikke vil se virkeligheden i øjnene, og deres argumentation for monopolets fortsatte beståen står står – på ingen måde – for en nærmere analyse", slutter Jacob.