Jerry Yang kan kalde sig verdensmester i poker efter et finalebord, som varede hele 16 timer. Yang startede finalebordet med næst færest chips, men han fik hurtigt skovlen under hele finalebordet, og da han samtidig eliminerede syv ud af de andre otte deltagere, så havde han en chiplead, som gjorde ham i stand til, at køre rundt med hele finalebordet.
Jerry Yang benyttede alle 16 timer finalebordet varede til at takke gud, og det var da også gud, som var hovedpersonen i Yangs takketale: ”Gud har hjulpet mig hele vejen. Idag har jeg set guds mirakler blive udført”.
Jerry Yang donerede på stedet 10% af gevinsten til 3 forskellige velgørenhedsorganisationer, og med seks børn og en stor familie, så faldt pengene på et tørt sted for den nye verdensmester.
Finalehånden blev vundet med et par otte fra Yangs side mod AQr fra Tuam Lam. Yang ramte sin straight på riveren efter, at Lam ellers kom foran med en dame på floppet.
Tuam Lam må tage til takke med 4,8 mio. dollars, mens Yang kan stikke 8,2 mio. dollars i lommen, samt et guldarmbånd til konen.
Onkel Ace ønsker den nye verdensmester et STORT tillykke..
Du kan se vinderhånden i vores håndsimulator.