Som vi skrev her på Ace d. 8 juli, så går Daniel Negreanu med seriøse planer om, at spille en del poker på EPT´en i den kommende sæson. Negreanus øgede interesse for EPT´en skal selvfølgelig ses i lyset af hans skifte til Pokerstars. Her på Ace gjorde vi vores bedste for, at lokke Negreanu til København, og det lader til, at anstrengelserne har båret frugt.
Negreanu har lagt sin turneringskalender ud på cardplayer.com, og når man kigger lidt nærmere på den, så springer ETP´en i København selvfølgelig i øjnene. Sidste år var T.J. Cloutier den store stjerne i København, men i år kan han jo pasende dele stjernestøvet med Negreanu.
Der er mere om vores samtale med Negreanu i det næst-næst nummer af Ace. (det efter WSOP-nummeret).