Philip Hilm: Jeg gik KUN efter sejren!

Da officials ville hive Philip Hilm væk for at give ham hans præmie, var hans første ord:
"Nej, jeg vil gerne tale med ham der først," sagde han, og pegede på Ace. 

Hilm var en meget, meget skuffet mand. Hans ansigt var rødligt, som var blodkarrene sprunget inde under huden. Han kunne smile, men han var tydeligt rystet. Ja, han var decideret helt færdig. En gigantisk skuffelse for danskeren, som gik ind i finalen som chipleader.

"Jeg gik KUN efter sejren. Jeg er ligeglad med at blive nummer to eller tre. Jeg ville vinde. Jerry Yang kom som skudt ud af en kanon, og jeg måtte sætte stopper for det. Det var MIN taktik, som han lykkedes med. Det var MIN plan," siger Philip Hilm til Ace.

"Jeg er meget, meget skuffet nu. Men jeg kunne altså ikke sætte ham på AK, det kunne jeg bare ikke. Jeg ville sende ham en klar besked, og jeg var klar over, at det kunne koste mig livet. Men mig skulle han ikke køre over," siger Hilm, som godt ved, at der vil være mange, som sætter spørgsmålstegn ved det spil, som kostede ham alt i main event 2007.

"Jeg er ligeglad. Jeg vil ikke folde mig til to eller tre millioner dollars, jeg er totalt ligeglad. Jeg ville vinde. Jeg så Yang som den største - ja måske den eneste - trussel for mig, og jeg ville sætte en stopper for ham."

Du kan selvfølgelig læse hele interviewet med Hilm i næste nummer af Ace.
asd