J.C. Tran er brandvarm

J.C. Tran er brandvarm

Hvem er verdens i øjeblikket varmeste spiller? Der er vist ingen tvivl om, at J.C. Tran er manden, alle taler om. Det gode resultat efter det andet tikker ind på cv'et, og i går gjorde han det igen.

I $3.000 No Limit Hold'Em Event på Five-Star World Poker Classic sluttede Tran atter en gang øverst på sejrsskamlen. Han får $272.320 for indsatsen.

Siden oktober er J.C. Tran sluttet i pengene 10 gange og har vundet fire turneringer, der har skubbet $1.500.000 ind på pokerkontoen. I WPT's L.A. Poker Classic blev han endvidere nummer to, hvilket indbragte J.C. Tran $1.177.000. Den brandvarme spiller har nok ingen problemer med at skaffe smør på brødet i øjeblikket.

Cardplayers Player of The Year-rangliste toppes suverænt af Tran, der indtil videre har skrabet 4.332 point sammen. Dermed er der langt ned til forfølgerne, hvor James Van Alstyne har 2.842 point på andenpladsen, og EPT Monte Carlo-champ Gavin Griffin er nummer tre med 2.352 point.

 
asd