Se de danske resultater for tirsdagen - sejr i Bounty Builder $44

Vi lægger ud med en dansk sejr. Den blev hevet hjem i Bounty Builder $44, hvor 'jcla.dk' gik hele vejen til toppen i et felt på 1.767 deltagere. For sejren fik 'jcla.dk' $5.282 plus $2.941 i Bounty samt adgang til Bounty Builder Series 134, $100K Gtd.

I Super Tuesday Early Edition med start klokken 12:00 deltog 151. Bedste dansker blev 'Tralllle' med en 4. plads til $2.771. Svenskerne tog 1. og 2. andenpladsen. 'Tralllle' spillede også med i $215 Fat Tuesday Turbo, og fik $2.525 for en 6. plads.

I $55 Daily Marathon spillede danskeren med nick 'sillehund' sig frem til finalebordet, hvor det blev til en 3. plads og et cash på $3.509.

'shlemanas' forsøgte sig i Bounty Builder $215, og nappede en 3. plads til $3.247 plus $2.183.

Jonathan 'x_zola' Skovsen tog, i anden forsøg, en 9. plads i $530 Bounty Builder High Roller til $1.490 plus $1.234 i Bounty. Skovsen spillede også med i Daily 500, hvor det blev til en 4. plads til $4.580.

'rallepoker98' spillede sig frem til heads up i $215 Triple Threat. Desværre kom den svenske pokerpro Robin 'robinho' Ylitalo i vejen for en dansk sejr, men som runner up blev det til $2.767 plus $1.941 i Bounty.