Gavin Smith kvalificerer sig til Main Event på Nintendo

Der findes mange måder at kvalificere sig til World Series of Poker Main Event. De fleste klarer det online, men også live-satellitter får en hel del mennesker klar til start.

Og så er der åbenbart også computerspil. Sidste års runner up Paul Wasicka var i lørdags på vild jagt efter en Nintendo Wii, og det lykkedes ham da også at finde en. Han fik linet et spil op med blandt andre Gavin Smith, David Williams, Michael Mizrachi og Daniel Negreanu, og hvad kunne være mere naturligt end at spille om et WSOP Main Event-sæde til en værdi af $10.000?

De ti highrolllere, som fandt sammen i dette spil, lagde hver $1.000, og Gavin Smith skød en vild serie på 273 point. Værsgo: Her er en billet til Main Event.
Paul Wasica, som tilsyneladende var idémanden i det her projekt, røg ud allerede i det indledende gruppespil, og det var åbenbart en stor skuffelse.
"Det gik ikke som planlagt. Gavin må have brugt tusindvis af timer på at træne Nintendo," skriver han bittert på sin blog.

Det kunne være, at denne Ace-journalist skulle finde sit Donkey Kong bib-bib spil frem fra skufferne og tage det med i lommen til Las Vegas. Det kan der åbenbart være godt med værdi i.


asd